Konkrete skader

Når skaden er sket vil der foruden den konkrete skade opstå en ubalance i kroppen og affaldsstoffer ophobes. Ofte vil hesten kompensere for den smerte skaden forvolder et helt andet sted i kroppen og ofte er man tilbøjelig til f.eks. at tro en hest med dårlig ryg har en skade i benet og omvendt. Det er derfor vigtigt at lokalisere det oprindelige problem, således at dette kan behandles korrekt. Derefter afspændes og afbalanceres den øvrige del af hesten, idet de affaldsstoffer, der er ophobet og som forhindrer energien i at flyde frit bliver fjernet. Således undgår man at der opstår en ond cirkel med nedsat ydeevne og smerter til følge. Disse ophobninger er tit skyld i flere smerter end selve skaden, og man vil derfor opleve at afspæn-ding og afbalancering af led og muskler kan have stor positiv virkning på selv gamle skader. Dog skal det selvfølgelig nævnes at jo hurtigere balancen i kroppen genetableres jo mindre bliver omfanget af skaden og jo hurtigere kan hesten sættes i arbejde. Det aftales løbende hvor længe der bør gå mellem hver behandling. Som oftest vil det være relevant med et par behandlingen med ca. 8-14 dages mellemrum, hvorefter tidsrummet forøges.